DIY Quiltet flæsetaske - opskrift

Øjeblikke med Dr. Hauschka


Reklame for Dr. Hauschka  – produkterne kan købes HER

Dr. Hauschka har fulgt mig i tykt og tyndt igennem det sidste halve år. Mine produkter kom med i backpacken til Mexico i starten af året og fulgte også med hjem til vores eksil i Rudkøbing i de første forårsmåneder under lockdown og nu, for ganske nyligt har de fået plads på hylderne på badeværelset i vores nye hjem i Svendborg.  Og meget pudsigt, har vi i vores nye have her et blomsterbed fyldt med morgenfruer, som er en ingrediens Dr. Hauschka bruger i mange af deres produkter, faktisk skulle jeg have været afsted på tur ned til deres marker i tyskland for at være med til at høste morgenfruer i Juni, men det fik corona desværre sat en stopper for. Så nu høster jeg morgenfruer her i min egen have og glædes over at blomsterne tilsyneladende ikke har ladet sig mærke af corona. Dr. Hauschkas produkter er alle sammen baseret på naturlige ingredienser og langt de fleste er økologiske og veganske. For Dr. Hasuchka er det det mest naturlige i verden at tage udgangspunkt i, ja – naturen, når de udvikler deres produkter. En blanding af ny og meget gammel viden om lægeplanter og planter og blomsters mange egenskaber bruges i alle plejeprodukterne og jeg synes det giver så god mening. Og ikke alene på det etiske plan er jeg på linje med Dr. Hauschka, jeg kan også mærke det på min hud som stortrives og har gjort det i mange måneder mens jeg har brugt eks. min Quince dagcreme, øjencreme og toner hver morgen – og min cleansing creme og natserum hver aften. Jeg har ikke brugt make-up i månedsvis fordi jeg synes at min hud i sig selv, har fået en fin glød, som helt sikkert skyldes både solen og Dr. Hauschkas plejeprodukter. Iøvrigt findes der mange forskellige typer af dagcremer, natserummer m.m i Dr. Hauschkas sortiment, da de ikke arbejder ud fra at der er forskellige hudtyper, men nærmere forskellige hud tilstande. Alt efter hvilken tid på året det er, ændrer min hud sig f.eks – om sommeren føles huden i mit ansigt, især omkring min næse mere fedtet. Og om vinteren synes jeg at min pande og læber har tendens til at tørre ud. Derfor kan man jo tilpasse sin morgen og aftenrutine alt efter hvilken tilstand ens hud er i, så man får præcis den pleje man har behov for.
Jeg har hele dette forår været enormt stolt over at få lov til at repræsentere  Dr. Hauschka her i Danmark og kommer fortsat til at bruge deres produkter, som jeg er blevet fuldstændigt afhængig af.  Og apropos forskelige hud-tilstande, så vil gerne lige tippe om en vidunderlig olie, som virkelig har reddet mine sommer-tørre ben! Dr. Hauschkas Lemongrass bodyolie er mit bedste kropsprodukt i øjeblikket. Jeg havde en flaske med til Mexico som desværre gik i stykker under hjemrejsen – men det første jeg gjorde var at anskaffe mig en ny flaske så snart jeg var hjemme. Så hvis du døjer med tørre ben, som skaller efter sol og strand, kan jeg på det varmeste anbefale denne olie. Dr. Hauschkas produkter kan købes online hos Boozt.com  – klik HER for at se udvalget.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY Quiltet flæsetaske - opskrift