A PASSION FOR BRIGHT COLORED DOORS

DAGENS GENBRUGSFUND

Jeg har savnet mine favorit genbrugsbutikker her i Odense imens jeg var afsted på ferie. Mads og jeg faldt godt nok over én enkelt genbrugsbutik i en lille italiensk havneby, men det er også det eneste loppe/genbrugs-fix jeg har fået de sidste godt tre uger – og det er altså noget af en kold tyrker for sådan én som mig ;-). Det er efterhånden blevet lidt af en vane for mig, at gå/cykle/løbe lange ture med gode podcast i ørene og besøge en genbrugsbutik eller to på vejen. I ved – for at motivere mig selv til at dyrke lidt motion og alle kneb gælder jo når man får forbrændt kalorier.
Dagens genbrugstur var særdeles indbringende selvom jeg ikke engang var på udkig efter noget specielt. Jeg brugte en god times tid ude i GenbrugsHallerne (en af mine yndlings butikker her i Odense) og havde derefter liiidt svært ved at få bakset alle tingene hjem, men det lykkedes til sidst.


Jeg ELSKER puder og tæpper og tasker i denne stil. Kelimpuden er et ældre genbrugsfund og puden til højre fandt jeg idag. Man kan finde mange items i den her type stof i Bahne og lignende butikker, men jeg synes nu det er sjovest at købe dem brugt. Puden kostede 100DKK og hørskjorten kostede 40DKK.

Jeg fandt et rigtig sødt lille kludetæppe til altanen til 25DKK og så fandt jeg et virkelig fint nistret ryatæppe til bare 90DKK – det ligger nu og pynter langs vores seng i soveværelset. Det er så dejligt at sætte fødderne ned på et blødt vamset guldtæppe når man vågner en kold vinterdag – selvom den type dage er til at forestille sig med den varme vi har pt.

Hvem kan stå for en hæklet vintage sommerkjole til bare 35DKK? Ikke mig i hvert fald. Denne sag er tilmed foret med et tyndt lag bomuld, så man kan bruge den andre steder end blot på stranden. Den sindsygt smukke tyrkis vase kostede 125 og det synes jeg var en helt ok pris for så fin og stor en vase.

Selvom jeg egentligt ikke er helt bidt af hele “‘øl/æblekasse-trenden” så kunne jeg ikke stå for denne fine støvede grønne kasse. Den er god til at have bagpå cyklen når man skal købe ind, og kan også bruges til at opbevare plader i. Eller man kan bruge den som plantekasse på altanen (hvilket jeg kraftigt overvejer). Kassen kostede oprindeligt 145DKK hvilket er lige i overkanten for hvad jeg egentligt synes sådan en gammel kasse skal koste, men der var 20% rabat på den stand det stod på – så endte med at være godt tilfreds.

Jeg faldt over en reol fyldt med bøger jeg enten har læst, eller har tænkt på at læse – ret syret. Og så stod der også denne F. Scott Fitzgerald novelle og brevsamling. Fitzgerald er min all-time favorit forfatter, så jeg fik fornemmelsen af at vedkommende bag den stand virkelig forstod mig, haha. Til gengæld var bogen lidt dyr (119DKK), men den indholder nogle ret spændende breve som jeg aldrig før har læst, så jeg måtte have den med hjem.

Dette fine fad er så vidt jeg kunne læse mig frem til ikke ægte Royal Copenhagen, til gengæld er den rigtig sød og perfekt til en sommerlig kartoffelsalat, så den måtte jeg selvfølgelig også have med hjem. Fadet kostede 35DKK.

4 kommentarer

  • Det må siges at være en skøn høst, pudens mønster er vildt fint og matcher jo lige kassens på den diskrete måde.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Mange lækre sager du fik i hus:-)
    Jeg er også genbrugstypen som elsker at gøre gode fund/køb:-)
    God sommer ønskes herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isa

    Så fine fund, især vasen og kjolen! Lampen, der står ved siden af vasen på det nederste billede, er den også genbrug, eller kan den opstøvet et sted? Jeg har jagtet noget lignende i en evighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • johannekohlmetz

      Det er også et genbrugsfund ;-)
      Men IKEA laver faktisk ret mange fine fletlamper – så prøv lige at tjekke det ud :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A PASSION FOR BRIGHT COLORED DOORS