VIND ET LOVED BY MAKE-UP ARTISTS FESTIVALSKIT

A PASSION FOR BRIGHT COLORED DOORS

Smækbukser, Zara (udsolgt online) // Top, H&M (gammel) // Sko, H&M – lignende HER // Net, Zara – find mange seje net/shoppere HER //

I drømmer ikke om hvor mange døre og vinduer i pangfarver der gemmer sig i min telefonskamerarulle. Jeg har simpelthen ‘en ting’ for spraglede døre, med smukke krumelure eller flotte blomster omkring. Og det har jeg haft, lige siden jeg engang som barn på malerskole, fik stillet til opgave at tegne en dør i min hjemby Faaborg. Dér slog det mig hvor mange smukke indgangspartier der findes rundt om i først min hjemby, men jo også alle andre steder. Italien, som jeg netop er hjemvendt fra er bestemt ingen undtagelse – så der er fyldt godt op i kamerarullen i øjeblikket. Men disse billeder er nu ikke skudt under eksotiske himmelstrøg, men bare et stenkast fra min gamle lejlighed her i Odense. Denne garageport er den pæneste i hele byen, og selve husets indgangsparti er endnu flottere, men af hensyn til hvem end der er heldige at bo i dette fine hus, synes jeg ikke at jeg ville stille mig op og posere lige foran deres hoveddør.
Jeg har, som I måske har kunne fornemme grundet den mere eller mindre totale stilhed herinde på bloggen, været på ferie de sidste godt tre uger. Og det skal I nok få at høre om senere. Grunden til at I ikke fik nogen indlæg mens jeg var afsted, er at jeg havde brug for at holde helt og aldeles fri. Og selvom det ikke rigtigt lykkedes og jeg var nødt til at tage computeren frem et par gange under turen og holde et par enkelte telefonmøder, har det stadig været befriende at gå “offline” i hvert fald i nogen grad. Men jeg savner også at skrive til jer og jeg glæder mig meget til at komme igang igen. Jeg tænker at starte med at dele en lille “dagbog” fra Mads og min 3-ugers campingferie, hvor vi besøgte ikke mindre end 11 forskellige lande. Lyder det ikke som en god idé?

1 kommentar

  • Jeg er også vild med farvede døre, men også vægge! Her i Syden er der simpelthen så mange flotte farver, jeg er selv i Sydfrankrig nemlig. Jeg vil meget gerne høre om jeres tur, lyder vildt at I nåede så mange lande!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND ET LOVED BY MAKE-UP ARTISTS FESTIVALSKIT