LIVSTEGN FRA GILI TRAWAGAN

Det her er alt hvad jeg nettet vil tillade mig at få uploadet foto-wise til jer. Det er til gengæld også et meget karakteristisk motiv, nemlig én af de mange tusinde fiskerbåde som ligger fasttømret langs kysterne alle vegne. Og når bådene er blevet for ramponerede til at sejle, sendes de til en ophugger som laver dem til stole og borde, som pryder ca. 50 procent af de hyggeligste caféer her på Bali og Gilis.

Næsten tyve dage er der gået siden sidst jeg har ladet høre fra mig herinde, det er ikke altid  lige let at være blogger når man er ude på sit livs rejse. Og mit livs rejse det kan I tro at det er! Vi har fra dags dato kun 13 dage tilbage her i Indonesien inden vores visum løber ud. Og vi vil ikke hjem. Vi vil slet ikke hjem overhoved. Så derfor har vi besluttet at turen den 24. Marts ikke går til Kastrup lufthavn som først planlagt men derimod en anden og noget lunere destination. Hvor det er henne afslører jeg for jer lidt senere (jeg skal lige have breaket nyheden for familie og venner derhjemme inden jeg fyrer den af her, haha)
Der er tomt i pengepungen, hvor diverse flyselskaber og rejsebureauer tager pokkers mange gebyrer for at lave ændringer i biletter, heldigvis er vores kommende destination et meget billigt rejsemål og jeg er helt sikker på at vi nok skal klare den. Gili Trawagan hedder øen som vi pt. og de sidste 10 dage har befundet os på – og det er rent paradis på jord. En ø fyldt med unge rejsende og en masse spændende lokale restauranter, barer, caféer og alle mulige små pudsige boder. Her er kridhvide sandstrande med azurblåt vand, her er skilpadder på revet 15 meter fra kysten og alverdens smukke fisk. Her fester alle unge hver aften sammen på en ny bar, da barerne har en turnus ordning alle ugens dage. Det er skønt, smukt, sjovt og alting går i et lidt mere behageligt tempo end i det vilde Kuta. (ikke mindst fordi at der her på øen hverken er scootere, eller biler)
Jeg trives i bedste velgående her, og det tror jeg stort alle andre mennesker ville gøre. Måske vi bliver her indtil vi forlader indonesien.