FRA KUTA TIL ULUWATU SÅ LEMBONGANG – OG TILBAGE IGEN

Nå jamen – hej igen! Beklager at der har været stille i over 10 dage her på bloggen, men jeg har simpelthen taget mig den frihed ikke at bekymre mig alt for frygteligt meget om wifi forbindelser siden vi tog afsted fra Kuta (første gang) for siden sidste update har vi simpelthen rejst så meget rundt. Først tog vi til den aller sydligste del af Bali, en lille halvø hvor det mest sydlige punkt hedder Uluwatu, her var vi I et par dage og tog til en fantastisk søndags fest på den nok skønneste rooftop bar nogensinde, kaldet Single Fin – den skal I nok få lov at høre mere om senere hen – tjek den ud HER indtil da. Mens vi boede i Uluwatu mødte vi to gutter, Kris fra Canada og James fra England, de rejste begge alene og havde mødt hinanden helt tilfældigt, vi kommer skide godt ud af det med de to gutter, som iøvrigt boede på den skønneste lille perle af en strand som hedder Bingin, efter at have smagt verdens bedste ( og muligvis også friskeste) tuna sandwich og set udsigten fra deres terrasse på en klippe side maks 20 meter fra vandkanten var vi solgt og dagen efter flyttede vi ind i værelset ved siden af dem. Og siden da har vi tilbragt alle vores timer i selskab med de to skøre kugler. Det er utroligt at møde mennesker på sådan en spontan vis og derefter tilbringe så lang tid med dem. I øjeblikket føles det som om vi alle fire har været venner i årevis – ikke mindst fordi vi i løbet af de sidste 10 dage har haft oplevelser nok til at udfylde flere års venskab. Vi har snorklet og kørt på scooter, og kørt fire på én scooter både fulde og ædru, og det var faktisk i ædru tilstand at Kris med mig på bagsædet kørte galt på scooter, ingen af os er alvorligt skadede, men jeg har dog fået et par store og ret smertefulde sår på både mit baglår, knæ og albue, på baggrund af scooterstyrtet har vi også besøgt et nærmest forladt lille landsby hospital, vi har spist de lækreste og mærkeligste måltider, sejlet, festet i et supermarket, festet på en strand – været vågne til klokken 08 om morgenen og set de første surfere hoppe ud i bølgerne, vi har faktisk grædt sammen og vi har rullet rundt på gulvet af grin, vi har lært at tale engelsk med en overbevisende accent, og lært at englændere synes at dansk er det grimmeste sprog i verden. Og idag skiltes vi så med de to drenge, de bor stadig her i Kuta, ligesom os – og de er ikke længere end 100 meter nede af vejen, så selvom det var lidt sørgeligt at tage afsked er jeg hundrede procent sikker på at vi om ikke mere end 3-4 timer møder dem til gratis drinks på Skygarden. Og ja, du læste rigtigt – gratis drinks. Skygarden er en 4 etagers kæmpemæssig natklub midt i Kuta, og er man rejsende vesterlænding har man fri bar HVER DAG imellem 21 og 23. Og dette fandt Anna og jeg først ud af EFTER at have bet 14 dage i Kuta… Men når jeg tænker over det – så var det måske egentligt bedst sådan.
Jeg lover at opdatere så snart jeg har tid og lyst igen, og håber sådan at I stadig vil følge med – ikke mindst fordi jeg altså under denne tur ud over at opdatere bloggen enormt sporadisk altså arbejder væsentligt mere intensivt på et andet projekt!