Kunsten at tage på køreferie med en kæreste – og begge komme levende hjem

Vi ser jo ud til at være ganske gode venner her, men det kræver altså øvelse at køre 10 timer i bil uden at blive dødeligt uvenner.Gå aldrig ned på snacks! Sunde, usunde – det er dit valg, men sørg for at alle i bilen er nogenlunde mætte – så undgår du formegentligt de værste kriser.Den korte vej er ikke altid den bedste – jeg elsker at køre på landevejen og opdage små idylliske byer og måske stoppe i en lokal frugtbod eller et supermarked.

For at få enhver køreferie til at fungere, og i særdeleshed en køreferie med en kæreste, er der et par råd som skal efterleves. Dét er i hvert fald min erfaring. De  råd er nogle jeg selv har fundet frem til, via den gode gamle trial and error metode, mest error kan jeg afsløre. Igennem de sidste snart 3 år, har min kæreste og jeg nemlig kørt både i bil og på motorcykel rundt i store dele af Danmark, til Tyskland, Polen, Tjekkiet, Italien, Frankrig og Sverige og mange andre lande. De ture giver nogle point på erfarings-kontoen og vi har hver især set nye sider af hinanden på de lange motorvejsstrækninger.

En længere køreferie er vel lidt at sammenligne med en IKEA-tur. Der er noget logistik, op og nedpakning, sult og andre behov, forventningsafstemning  og geografi der skal gå op i en højere enhed og som der skal samarbejdes om. Så hvis du ikke står overfor en weekendtur til Wien men blot en søndagstur til IKEA, kan også du med fordel anvende disse råd.

En co-pilots rolle
Hvis/når det ikke er dig der kører, skal du gøre det til din fineste opgave at være den bedst mulige co-pilot. Se dig selv lidt ligesom en servicemedarbejder, mod alle forespørgseler med et smil. “En kold vand fra køletasken?” – “Så gerne”. “Snacks?” – (dem har du allerede pakket rigeligt af hjemmefra) “Skal det være sødt eller salt?” osv.
Selvom det er pisse irriterende at skulle møve med selen og ligge radbrækket imellem føre og passagersæde, for at rode rundt i køletasken så skal det altså gøres. For en mæt chauffør er altså den bedste chauffør. Her taler jeg VIRKELIG af erfaring. Denne servicemindede attitude skal din kæreste/ven/mor/etc.  selvfølgelig også praktisere når du sidder bag rettet.
Desuden er co-pilot jo også lige med DJ. Og som en anden garvet halbals-dj skal du aflæse dit publikum. Er der brug for at højne energien i bilen med lidt “Uptown Funk”? Eller skal der skråles igennem til Ed Sheerans sidste album? Skal vi en tur ned ad Memorylane med lidt Nik og Jay og Amy Diamond? Det er vigtigt at holde sig selv og chaufføren underholdt på en lang køretur og musik eller podcasts er et vigtigt element her. Især, hvis din kæreste er som min, og ikke kan udstå de såkaldte “kørelege”. Dem holder jeg ellers meget af, men det dur ikke for Mads, så jeg må ty til andre metoder. På vores seneste køretur hørte vi blandt podcast som “Den sorte boks” og “Mads og monopolet” de er let lyttelige og holder dig interesseret og i godt humør hele vejen igennem.

Læs også: “Vores første campingferie: Ulovlig teltopsætning, en lugt af truckerpis og tre små ord”

GPS og gode råd
Det kan siges kort og godt: lad GPS’en styre og hold dine råd for dig selv.
Hvis du selv har kørekort ved du, at nogle passagere har tendens til at agere som kørevejleder og komme med gode råd, små bemærkninger ala “det var da sjovt, at du parkerer på den måde” eller udbrud i forhold til din kørsel. Den slags kan være vanvittigt irriterende. Jeg taler fra et passager-synspunkt og kan ikke selv køre bil, men ved at Mads sjældent reagerer positivt hvis jeg udbryder “pas lige på ham derovre!” – når han nu udemærket selv har set den anden bil. Så lad chaufføren om at orientere sig og holde styr på trafikken. Og medmindre du er helt oldschool som min mor og selv medbringer et landekort over det land I besøger, så sæt GPS’en til og lad den om at vejlede chaufføren. Det gode ved dét er, at hvis I så kører forkert eller noget går galt er det ikke nogen andre end GPS’ens skyld.

TT: Tisse-pauser og tidsplaner
Hvis jeres GPS for eksempel estimerer, at køreturen bliver 5 timer og 48 minutter, så kan du roligt ligge 2 timer oveni. I hvert fald hvis der skal tages højde for en tisse-pause, tankning eller en omkørsel. Lidt ligesom når man skal ligge et husholdningsbudget, der er det altid godt at have en sjat lagt til side til “diverse”. Og for humørets bedste, er det altså en god idé at lave et overslag når man lægger tidsplaner. For hvis man er for tidsoptimistisk når det kommer til længere køreture, ender man som oftest med at blive skuffet – og den tyske autobahn kan sagtens finde på at melde ind med en rask lille uforudset “stau”.
Forventningsafstem med din kæreste undervejs og planlæg jeres pauser, så det ikke ender med at I skal holde for mange unødvendige stop undervejs.

Læs også: “Camping for newbies: et starterpack”

Den hurtigste rute er ikke altid den bedste
Jeg talte med min kæreste om det her igår og vi var begge enige om, at vi gerne vil bruge flere timer på vejen, hvis det betyder at vi til gengæld får en smukkere og mere spændende rute. Hvad det dybest set vil sige er; landevejen er at foretrække, hvis du sætter sceneri over hurtig fremgang. Skal du på forlænget weekend i Berlin, er det selvfølgelig ikke sikkert at køreturen behøver gøres til en del af ferien – det er især på de længere strækninger at det her giver mening. Min erfaring er, at køreturen “går hurtigere” og føles meget sjovere, hvis jeg på forhånd ser det som en del af min rejse. Så jeg allerede i den første lille danske, svenske eller tyske by er igang med at opleve noget nyt. Der er skønhed eller skæve og sjove bygningsværker, landskaber eller butikker stort set alle vegne. Sidste år kørte vi f.eks ind igennem Polen via landevejen og så alt fra søvnlige byer i beton til fantastisk pompøse kirker og prostituerede i klapstole langs vejen. Det var ikke smukt det hele, men det var spændende og en oplevelser jeg aldrig havde haft, hvis vi var kørt direkte fra motorvejen til vores hotel.

Jeg håber du og din rejsemakker med denne liste er godt rustet til at køre ud i det blå. Selvom det er nemmere og hurtigere at flyve rundt i verden, har køreferien altså den største stjerne i min bog. Og så er det jo, for det meste, bedre for miljøet. Min kæreste og jeg planlægger at denne sommer også skal gå med at køre på landevejen – dog rundt i vores eget smukke land og udforske de byer, øer og den natur vi bor tæt ved, men aldrig har oplevet. Så send mig endelig en besked, hvis du bor det bedste sted i Danmark og kan anbefale en god strand, teltplads eller genbrug, eller hvis du bare vil gi’ en kop kaffe :-)

2 kommentarer

  • Anne-Lind

    Tunø. Du kan godt nok ikke køre derover, for der må nemlig ikke kører biler på den kun 7kilometer store ø, som der som den eneste ø i Danmark har fyrtårn i kirketårnet. Meget charmerende lille ø med campingplads og en lille koisk. For at komme til øen skal man med den lille Tunøfærge som sejler fra Hou ved Odder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Tversted i Nordjylland er det dejligste sted om sommeren!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WHAT I EAT IN A DAY