SE OS! VORES FORHOLD ER FEJLFRIT – KÆRLIGHED SOM VALUTA

Jeg har bemærket hvordan selv mine tætteste venner og veninder, og også min familie, bliver påvirket af hvilket “liv” jeg viser frem på instagram. Og det gør de med rette, for jeg har altid lagt stor vægt på at være ærlig og ægte (hvad end det så betyder disse dage). Så derfor er det selvfølgelig ikke falsk, når jeg deler et billede hvor min kæreste og jeg omfavner hinanden, eller hvor jeg prøver kræfter med at surfe, eller spiser middag med mine venner. Det er alt samme små øjeblikke fra mit liv. Men det er særligt udvalgte øjeblikke, som jeg har valgt at vise frem. Det ved I selvfølgelig godt, og det ved mine venner og familie også godt. Men det der er tankevækkende for mig er, at selv disse mennesker som kender mig så godt i virkeligheden, nogle gange glemmer at jeg jo er mere end det jeg viser frem på min blog eller min instagram. Og hvis de kan glemme det, så må det være endnu sværere for jer, der kun kender mig via billeder og skrift, at huske på, at der er et langt større billede, som er mit liv, end dét I får indblik i.

Læs også: “Forskelle på mig og min kæreste”

Den udfordring har jeg i hvert fald selv, når jeg kigger på andre, fremmede mennesker på instagram, at jeg glemmer at jeg kun ser én side af sagen. Vi ved jo godt, at der sjældent kommer noget godt ud af at sammenligne sig med andre. Og i hvert fald slet ikke, når vi kun kender til en brøkdel af summen, som er deres liv. For så kan vi sidde der, og kende til alle sider af os selv, både for og bagsider, og kun kende deres forside – og den sammenligning er ulige… forkert, simpelthen. Vi har ikke set hvordan deres ansigter, ser helt grotesk lange og udstrakte ud, når de åbner snapchat og frontkameraet fanger dem nedefra. Vi har ikke været med, når de klokken 04:00 om natten, helt stive med dressing i mundvigen, skændes med deres kæreste på vej hjem fra fest, fordi han snakkede meget med en anden pige. Og vi har ikke været med, den uge i Cambodia, hvor de havde konstant dårlig mave, kombineret med meget primitive toiletforhold. Vi har kun vores egne bumser og sure tæer og oppustede maver at sammenligne med, ligesom alle andre har deres. Og det er så let at glemme, at alle mennesker, altid er meget mere end hvad man ser, eller hvad de siger og deler. Og det gælder for så vidt, både mennesker i virkeligheden og på de sociale medier.

På min instagram discoverside, er jeg faldet over et, for mig, nyt “fænomen”. Ét fænomen som rækker ud over kropsidealer, kost, sundhedsfiksering, eller rejseinspiration. Faktisk, nu når jeg tænker over det, så kombinerer dette fænomen alle disse tendenser og mere til. Det er kort sagt: #relationshopgoals. Jeg er klar over at det hashtag overhoved ikke er nyt, men for mig er hele den kultur der ligger bag det hashtag ny. Det er en kæmpe forretning, med millioner af profiler med millioner af følgere. Og bag profilerne er forskellige kæreste par, som lever forskellige liv som de deler. Fælles for mange af disse profiler er dét, at de er unge, smukke, solbrune og slanke mennesker. Som rejser meget, hvis ikke hele tiden. Og som skriver lange tekster om og fremviser mange billeder af, kærligheden imellem dem. Manifesteret i frierier på Marrokanske tage i solopgangen, eller aftner omkring bål på hvide Australske strande. Og jeg vil på ingen måde bringe de par som driver disse profiler til skamme eller sige at de gør noget forkert, det er slet ikke dét jeg er ude på. Men det som jeg har tænkt over, er hvordan dét påvirker mig og mine tanker om mit eget forhold, når jeg ser billeder af andre par og læser om deres kærlighed. Så er det ikke længere bare mine balders fylde eller min taljes centimetermål som jeg bliver utilfreds med, eller som jeg føler jeg bør ændre. Så rækker tvivlen eller utilfredsheden ligepludselig meget længere  – helt ind i mit forhold.

For det kræver en, for mig, ny slags robusthed at stå imod overfor de følelser,  som instagram- parrenes billeder og tekster giver mig. For jeg og måske også du som læser med, har efterhånden udviklet en lidt tykkere hud i forhold til de tynde kroppe, eller smukke mad anretninger og evige solrige liv, vi har set i mange år på instagram. Jeg har oplevet utilfredshed med min krop når jeg sammenlignede den med andre, og jeg har vundet over utilfredsheden. Jeg har følt mig utilstrækkelig, når jeg ikke råd til det smarteste tøj, men har fundet en løsning og en anden vej for mig. For det har jeg haft mange år til at processere og jeg har haft mange snakke med venner og veninder om lige netop disse emner. Men parforholds-misundelsen er ny. Og det er den jo givet vis fordi jeg stadig er i mit første parforhold nogensinde – så jeg skal nok få lært at håndtere misundelsen, men det kræver tid.

Læs også: “Jeg beslutter mig for at holde op med at spise, ca. 2 gange om ugen”

Men der er en tankegang der altid virker for mig, i situationer hvor jeg misunder andre – eller i hvert fald føler at det “jeg har” ikke kan måle sig med det de har. Jeg har lært den af skolelærer da jeg var barn, og sidenhen læst om den i Hella Joofs bog “Papmaché-reglen”. Den handler om at punktere misundelse og du kender den sikkert godt. Tankegangen er: at du skal bytte alt dét du har ud, med alt dét som den du er misundelig på har. Du skal bytte din mor ud med deres mor, dine lillefingre ud med deres, dine barndomsminder og din humor ud med deres. Du skal kort sagt, være villig til at miste alt dét der gør dig til dig, for at få den ene ting du misunder hos dem. Alt eller intet. Og når man bruger et par minutter på at følge den tankestreg, ja så finder man som oftest, at man egentligt er ret godt tilfreds med det man har. Dét er ikke det samme som at du ikke må ønske forandring eller at du aldrig må være utilfreds. Men det kan hjælpe dig til, at kigge indad i stedet for at spejle dig i andres liv.

Så hvis du nogensinde har følt dig misundelig på det forhold jeg har med min kæreste, eller følt dig utilstrækkelig når du ser at vi tager på romantiske ferier sammen, skal du minde dig selv om, at du kun ser dét jeg lader dig se. Da vi rejste til Lübeck i sommer, brugte jeg vores første 2 timer i byen på at tudbrøle og være helt angst over deadlines og tvivl på mig selv, som resulterede i et stort skænderi på åben gade. Da vi kørte på sommerferie til Sverige på Mads gamle motorcykel, frøs jeg af helvede til, fik ømme balder og vrissede de sidste 3 timer af turen. Og dengang vi fik et intercom system til vores hjelme, der gjorde at vi kunne tale sammen, brugte vi den første køretur på at skændes i stedet for at hyggesnakke. Mit forhold er ikke fejlfrit – det er menneskeligt. Jeg er ikke fejlfri jeg er menneskelig. Og det samme er du og alle de solbrune par på instagram.

Ps. da jeg skrev dette indlæg og skulle huske tilbage på diskussioner og skænderier som Mads og jeg har haft, fik jeg faktisk en god griner. For vi har virkelig diskuterer mange vanvittige ting og haft skænderier der stak i alle mulige retninger. Måske kunne det være sjovt at skrive et indlæg om, hvad vi skændes om.
Hvad synes du?