SØNDAGS ANBEFALING: ÉN SERIE, ÉN FILM & ÈT PODCAST

FOR ELLER IMOD KØKKENRULLE: FORSKELLE PÅ MIG OG MIN KÆRESTE


Reklame for Teleselskabet 3.
Min kæreste og jeg tester de helt nye budgetvenlige smartphones, Xiaomi Mi8 – læs mere om telefonerne her.

Der er jo noget om at modsætninger mødes, når vi taler om kærlighed. Det ser vi i den ene romantiske komedie efter den anden. Vi kigger med og ser hvordan de to ufrivillige roomies, eller bedste venner eller klassens nørd og skolens diva strides og til slut bliver forelskede, fordi de trods deres forskelle alligevel hører til sammen. Og mit og Mads forhold er i den henseende, næsten filmisk komisk, og fyldt af forskelligheder der i den grad udfordrer os hver især nu når vi bor sammen. Men præcist 8. september i år, var det 2 år siden vi for første gang rendte ind i hinanden og på en eller anden mærkværdig måde, har vi nægtet at give slip på hinanden lige siden da, trods de der forskelligheder. Vi griner meget af det i hverdagen, f.eks når jeg for 3. gang i streg har glemt at fjerne efterladenskaberne fra weekendens tøjkrise, selvom jeg troskyldigt har lovet at fikse, men er for difus til at huske og Mads nu for 4. gang må minde mig om det. Og det er dét der er fedt – at man med tiden faktisk kan grine af selv de ting man har været aller mest hidsige over. Idag har vi besluttet at dele nogle af vores forskelligheder med jer, i samarbejde med Teleselskabet 3. For vi tester nemlig begge to den nye Xiaomi Mi8 telefon i disse måneder, og også dér er der tydelige forskelle på hvad vi bruger telefonerne til, og hvilke features vi sætter pris på. Men mere om det senere i indlægget. Først og fremmest kommer her, direkte fra dagligstuen, køkkenet og vaskekælderen: små forskelle i vores forhold – som vi både skændes og griner over.

At sige for meget eller at siger for lidt
Om den her forskel stammer fra vores geografiske ophav eller ej, vides jo ikke. Men dét passer meget godt på fordommen, for Mads som er jyde er (surprise) af den opfattelse at det er bedre at sige for lidt end for lidt. Og jeg selv som er fynbo, kommer i hvert fald nogen gange til, at sige for meget fremfor for lidt. Dét kan bl.a. ses når vi efter et familiebesøg, en biograftur eller andet er på vej hjem til matriklen og jeg straks vi er ude af døren, er igang med en analyse af aftenens forløb og om jeg nu fik sagt noget dumt, eller hvad nogen tænkte. Og Mads sagtens, kunne nøjes med lige at gå i fred og ro og tænke lidt på en gammel bil han så til salg på DBA for nyligt.

For eller imod køkkenrulle
Her har vi til gengæld helt sikkert at gøre med en forskel, der stammer fra vores ophav. Vores familier har nemlig meget forskellige traditioner hvad angår køkkenrulle. Hjemme hos mig, har vi altid bare smuttet ned på toilettet efter lidt wc-papir, hvis det skulle bruges. Og hos Mads er køkkenrullen en fast del af borddækningen, hvad enten det er til morgen, middag eller aften. Ja faktisk kan den bare blive stående fremme permanent. Æstetisk er vi vist begge enige om, at køkkenruller ikke er kønne – og jeg har også efterhånden erkendt at det er enormt praktisk. Så nu har vi indgået et kompromis: køkkenrullen står i køkkenet i en nogenlunde tilforladelig træholder som jeg har anskaffet – men den skal ikke bo på spisebordet.

Grundig eller sjusket
Det her gør sig gældende i stort set alle aspekter af vores tilværelse. Mads er grundig, nøjagtig og villig til at bruge rigtig lang tid på at kæle for detaljer og gøre tingene helt rigtigt. Jeg er et sjuskehoved, der laver alting på slump, improviserer og skynder mig fra dét ene til det andet. Her er et eksempel, på Mads grundighed som jeg synes er ret fantastisk og som jeg ikke kan lade være at elske ham for. Mads havde en dag besluttet sig for at rydde op i vores kolonialskab, som er et stort skab bygget ind under vores trappe. Han gik i gang tidligt om morgenen en søndag imens jeg var ude og drikke kaffe med nogle veninder, på loppemarked og alt muligt andet. Da jeg kom hjem i løbet af aftenen var han kun lige akkurat færdig med oprydningen, og præsenteret stolt sit værk for mig. Han havde lavet en håndskrevet indholdsfortegnelse over alt vi havde i kolonialskabet, inddelt i kategorier som: tørvarer, vådevarer, lukkede krydderier, åbne krydderier, drikkelse m.m. Og ALT som stod i skabet var nedskrevet i indholds-logbogen med streger bagved, for at angive om der var én, to eller tre dåser flået tomat tilbage. Jeg lå på gulvet, flad af grin efter præsentationen og kunne ikke gøre andet end at give ham et ordenligt smækkys!

At spise med maven eller med øjnene
For Mads en rugbrødsmad med makrel i tomat og mayonnaise lige så fin en aftensmad som et smukt anrettet økologisk salatfad eller en farverig asiatisk suppe fra det lokale streetfood marked – ikke mindst fordi det er billigere. Sådan er det selvsagt ikke helt for mig. Men Mads spiser, som han selv formulerer det, først og fremmest med maven. Så når han er sulten, skal han dybest set bare have noget der gør ham mæt, og hvordan det lige er kommet på tallerkenen eller hvordan det er anrettet tager han ikke så nøje. For mig er en stor del af madoplevelsen, at det er spændende smage, visuelt flot og at jeg kan spise det med god samvittighed og så er jeg ok med at betale det dobbelte. Heldigvis (for mig) så er Mads altid ret godt tilfreds med hvad end jeg serverer af veganske eksperimenter for ham.

At tage eller ikke tage telefonen når den ringer
Vi slutter af med én af de forskelle som faktisk involverer vores Xiaomi telefoner. For Mads elsker at tale i telefon og tager konsekvent altid sin telefon, lige gyldigt hvornår, eller hvilket nummer der ringer. Jeg derimod tager kun min telefon hvis det passer mig og jeg har tid og hvis jeg er klar over hvem der ringer. Mads snakker nærmest ugentligt med telefonsælgere – ikke nødvendigvis for at købe noget, men han er altid klar på at høre hvad de har at sige og få en lille sludder og. Dét gider jeg bare slet ikke og jeg tager simpelthen ikke telefonen hvis et hemmeligt nummer ringer. Faktisk foretrækker jeg også at klare mange arbejdsmæssige sager enten over mail eller face-to-face, jeg har én eller anden modstand med telefonopkald, men arbejder på at blive bedre til at gribe knoglen.

Og for nu at komme til vores Xiaomi Mi8 telefoner. Vi har testet hver vores telefon i snart 3 måneder – og allerede ved første glimt at vores baggrundsskærme på telefonerne, ses det tydeligt hvem der orker at gå ned i detaljerne og selv costumize genveje og udseende – og hvem der bare tager standartlayoutet og mest bare bruger instagram.  Her er de 3 ting vi hver i sær er gladest for ved telefonerne.

2 kommentarer

  • Tina

    Så sødt et indlæg:-)
    Det er netop forskellene som gør det bliver spænende og limer os sammen:-)
    Lige den med køkkenrulle, det har vi meget af her på landet, bruger det også hvis en kat har kastet op, hunden har smidt en slimklat osv.:-)
    Rigtig god dag til jer begge2 :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hahaha tror det er præcis de småting som gør parforhold spændende ;-)
    Kæresten er fra Nordjylland og jeg er københavner.
    Jeg er vokset op med køkkenrulle i køkkenet og han har aldrig haft køkkenrulle i sin egen bolig og undrede sig over at jeg havde. Men jeg skal da lige love for at budgettet dertil er blevet større efter vi er flyttet sammen. Han bruger mange meter.
    Vasketøjet hos os er utrolig underholdende….. jeg sorteret og vasker kulørt, sort, Hvidt, 60’er, 30’er Osv han laver en grovsortering og smider næsten alt i tørretumbleren. Jeg lægger tøjet sammen vådt inden det bliver hængt op for at tage de værste krøller, han klasker bare op på snoren hvor jeg tænker over hvordan det skal hænge så det ikke trækker skæv eller laver mærker.
    Køleskabet er sorteret i “kategorier” så man nemt kan tage alt pålæg ud på en gang, han kaster det bare ind hvor der er plads. Det er sådan en god leg at lede efter mælken som er lagt ned bagerst på øverste hylde.
    Jeg handler helst ind en gang om ugen og køber til lager af de ting vi ofte bruger, hvor han gerne handler dagligt.
    Han spiller LP’ere og jeg streamer for jeg gider ikke rejse mig for at starte musikken nær pladen skal vendes.
    Og heldigvis inspirerer vi hinanden og man lærer at der er andre måder end ens egen og det er sundt. Det gør også livet nemmere i andre sammenhænge fx på arbejde.
    Men jeg vil nu stadig holde på at Gåsebryst er en bedre kage end Medaljen, der giver jeg mig ikke hæhæ

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SØNDAGS ANBEFALING: ÉN SERIE, ÉN FILM & ÈT PODCAST