5 TRUE CRIME PODCAST DU SKAL HØRE TIL EFTERÅRET

EFTERÅRS HØST I MIN HJEMBY

Jumpsuitet er et af mine seneste køb og er fra Envii – find det HER

I starten af denne uge tog jeg en tur til Faaborg for at besøge mine forældre og fejre min fars fødselsdag. Og jeg havde mit kamera med og fik fanget nogle ret fine billeder, som jeg tænkte jeg ville dele med jer. Min far havde ønsket sig en svampe-tur med sin datter og det fik han selvfølgelig! Vi fandt de lækreste Karl Johan svampe, som er én af min absolut yndlings spisesvampe. De gror rigtig mange steder i Danmark og det her i september og tidlig oktober at der er aller flest af dem, så hvis du vil prøve kræfter med svampejagt er dét nu du skal komme afsted. Ud over hvad vi høstede i skoven, hjalp jeg også (ok jeg tog mest bare billeder) min mor med at plukke grøntsagerne i hendes store frodige drivhus. Der er stadig tomater og chili’er en masse på planterne derude og de kommer i alskens farver – det ser jo bare helt vildt smukt ud.
Jeg fik en god portion chili med hjem som jeg har lavet en slags kompot ud af, jeg stegte dem sammen med rødløg og tomatpuré i en god stor sjat olie. Efter et par timer ved svag varme har man den lækreste søde og stærke chilikompot, som kan blandes med mayonnaise eller blandes i gryderetter. Det er min brors opfindelse og stort set alle retter bliver bedre hvis man tilsætter den her chili-blanding – som iøvrigt kan holde længe i køleskabet. Det kan sagtens laves med én af de der chili-blandinger man kan købe i supermarkederne iøvrigt.

Rigtig god fredag og god weekend herfra <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 TRUE CRIME PODCAST DU SKAL HØRE TIL EFTERÅRET