MIN LYSERØDE VÆG & MIN GARDEROBE MAKE-OVER

“DU VILLE JO HELLER IKKE BRUGE BALSAM SOM DEODORANT, VEL?”


Én af de bedste cremer til tør sommerhud er denne NIVEA Rich Body Lotion – Nourishing Milk. Den er egnet til tør og meget tør hud, hvilket man så let kan få her om sommeren.

Reklame for NIVEA

“Du ville jo heller ikke bruge balsam som deodorant, vel?” – og nej det ville jeg ikke, ikke nu. Men på et tidspunkt i mine teenageår var jeg næsten så uvidende, at jeg ville have gjort netop dét – men skade gør heldigvis klog. Der sker meget fra man er 15 til man er 22 år, og det er alle vist enige om. Måske er det endda i den periode af ens liv, hvor der sker allermest, hvor man lærer mest og forandrer sig mest. Jeg er i al fald blevet temmelig meget klogere end jeg var som 15 årig – og heldigvis er jeg slet ikke færdig med at lære endnu. Når det er erfaring jeg vælger at skrive om i det her indlæg, så er det fordi jeg i starten af mine teenage år virkelig ikke vidste hvad jeg skulle stille op med make-up produkter, hudprodukter eller noget i den retning. Som 15 årig vidste jeg, at jeg var nysgerrig på, hvordan jeg kunne komme til at se rigtig godt ud, og være “voksen” i den forstand, at jeg synes det var voksent at have så mange beauty-produkter som muligt stående på mit værelse. Så jeg afblegede mit hår, som gjalt det mit liv og jeg brugte de mest lusede plastik-agtige makeup og renseprodukter. Det var ikke bevidst at jeg brugte produkter som slet ikke var gode for min hud, eller mit hår – det var fordi jeg ikke vidste bedre, og fordi jeg på intet tidspunkt fokuserede på, at der er noget, der hedder at “pleje” sin hud, ej heller at det virkelig gør en forskel at bruge de rette produkter på til de rette ting. Tag det her, fra én som engang brugte vandfarve (!!!) som eyeliner. Jep – det er i sandhed længe siden jeg var 15 år…

Igennem mit efterhånden lange ambassadørskab med NIVEA har jeg lært enormt meget om hudpleje, at beskytte huden mod sol og ikke mindst at bruge det rette produkter til de rette formål – og derved også kunne rydde godt ud i min samling af beauty-produkter. Jeg har en aften og morgenrutine hvor jeg bruger én af NIVEA’s mange Urbanskin ansigtsmasker, én ordentlige og plejende micellar ansigtsrens om aftenen og derefter min dagcreme eller natcreme. Jeg har én solcreme til ansigtet og jeg bruger faktor 30 hver dag, fordi jeg har fundet NIVEA’s Shine Control solcreme, som hverken fedter eller gør mig hvid i ansigtet. Jeg bruger to bodylotions – min favorit bodylotion Express Hydration om aftenen efter en lang dag på stranden, eller den mere rige og suuuper fugtende Nourishing Milk. Sådan er det hele vejen igennem min selvpleje. Jeg har på en eller anden måde “knækket koden” og fundet faste rutiner, hvor jeg har ét eller to produkter som jeg bruger til ét bestemt område på kroppen, eller til ét bestemt formål og det er simpelthen så meget federe end, at have hundrede forskellige beauty-produkter til at fylde i toiletskabet. Jeg VED at du der sidder og læser med lige nu, med al sandsynlighed har et overfyldt toiletskab, som du kan sende et anklagende blik, mens du læser dette. For man skal jo eksperimentere lidt og prøve noget forskelligt før man kan finde ud af, hvad det er man foretrækker og før man finde ud af, hvad det er man har behov for. Min kæreste bruger for eksempel bare én bodylotion, (en af mine iøvrigt, haha) én showergel og én deodorant. Mere har han ikke behov for – og det er jo netop dét der er så individuelt og som man lærer med tiden. Jeg vil i alle tilfælde bare understrege, hvor glad jeg er for at være blevet klogere på hvilke produkter der virker for mig, og hvordan jeg skal bruge dem.  Og nu da I der læser med næsten har en liste over hvilke produkter jeg bruger, og hvor – så håber jeg at det vil være nemmere for jer fremadrettet vælge de rette produkter til dig.

3 kommentarer

  • Ixdaa

    Super fedt indlæg, fyldt med sandheder, dog er Nivea fyldt med parfume, hvilket er virkelig ærgerligt, hvis man har tendens til at udvikle parfumeallergi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker også Niveas produkter, de laver nogle ting som gør det de lover og til rimelige priser!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • johannekohlmetz

      Ja, lige nøjagtigt! Og så synes jeg også at det ret ret fedt, at det er så tilgængeligt. Løb for eksempel tør for min ansigtscreme i Italien – men det var ikke noget problem, for de havde den dæleme i supermarkederne dernede :D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN LYSERØDE VÆG & MIN GARDEROBE MAKE-OVER