PÅ TRADITIONEL, UTRADITIONEL GADE FESTIVAL I LÜBECK

HVERDAGS EVENTYR PÅ MOTORCYKEL


Reklame for NIVEA

Vi var faktisk ikke sikre på, at den gamle BMW ville blive køreklar i år. Mads, min kæreste, har haft den her motorcykel i mange år og den har båret ham på mange eventyr. Blandt andet hele vejen til Nordkap og tilbage igen. Og så havde vi også en af vores første “dates” på denne motorcykel. Et par dage efter vi havde mødt hinanden, havde Mads lavet en hurtig brugthandel med én mand, der havde en ekstra motorcykelhjelm til salg. Lidt senere kørte han op på fortovet foran min lejlighed og bad mig hoppe op bagpå den gamle bimmer. Det er snart 2 år siden – og vi har kørt rigtig mange ture sammen i mellemtiden. Men sidste efterår begyndte motorcyklen at te sig ekstra besynderligt, hvilket resulterede i at jeg har skubbet den igang. Både på landevejen og – lidt mere udfordrende, på en sandbanke i Hvide Sande. Så den har stået alene i en garage hen over vinteren og det meste af foråret – men endelig for et par uger siden knækkede Mads koden, så vi kan komme på eventyr igen. Det fede med en motorcykel, og i virkeligheden også en bil, er at man så nemt og hurtigt kan komme afsted ud og opleve. Når vi begge har arbejdet indendørs indtil sidst på eftermiddagen, hopper vi op på bimmeren og kører efter en eller anden ukendt strand, for at udforske vores eget fine land. For manner – er Danmark smuk når man suser ned af landevejene, imellem kornmarker og bøgetræer.
Når vi er afsted på hverdagseventyr pakker vi sjældent ret meget ud over de få nødvendigheder; lidt drikkelse, kiks – friske ærter eller jordbær vi køber på vejen,  solcreme et håndklæde og så en god bog. Og så renseservietter! Det er muligvis mest mig der nyder godt af det, så jeg ikke ligner en panda efter første dukkert i havet. Men faktisk kan renseervietter jo bruges til uendeligt mange ting – og det ved jeg, at I med garanti allerede ved. Jeg har f.eks fundet ud af, at de er helt geniale til at rengøre visiret (altså den gennemsigtige plasticskærm man kigger ud igennem på hjelmen). For det bliver VIRKELIG beskidt efter en tur på landevejen ved skumringstid. Har du fedtede jordbærfingre? Renseservietter! Fået olie på fingrene når din cykelkæde er hoppet af? Renseservietter! Fedtet dine solbriller til efter du tog solcreme på? Renseservietter!
I øjeblikket bruger jeg de her rigtig lækre micellar renseservietter fra NIVEA. De både fjerner snavs og forurening fra huden, fjerner selv vandfast makeup og fugter samtidigt huden. Micellar er en bestemt formular, som man ser i rigtig mange renseprodukter i øjeblikket – og det er klart, for micellarteknikken fungerer som en magnet for fedt og skidt der sætter sig på huden (i særdeleshed når man kører ned af en grusvej på motorcykel skulle jeg lige hilse og sige!). NIVEAs nye Micellar ansigtsrens er virkelig anbefalelsesværdig, til hvis man er på farten, på festival eller lignende. Det er så opfriskende på en varm dag – og renser virkelig huden. Jeg har nogengange oplevet at andrerenseservietter efterlod en lidt sviende fornemmelse omkring mine øjne, fordi jeg havde måtte gnide så meget for at få min vandfaste mascara af – men sådan er det virkelig ikke med micellar servietterne. Hver nat når jeg i sidste weekend kom hjem fra Tinderbox fjernede jeg min makeup ( inde i sengen med medbragte pomfritter ved min side) og jeg kunne uden besvær, selv i den tilstand fjerne både ansigtsglimmer og mascara. Micellar renseservietter fugter også huden, så hvis man har travlt eller er kommet sent hjem, kan det godt gå an ikke at smøre ansigtet efter med natcreme, da servietterne allerde har klaret den del.

1 kommentar

  • Tina

    Flot motorcykel, og en god måde at nyde sommeren på:-)
    Vi har også brugt mange timer på vores motorcykel.
    God sommer ønskes herfra:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PÅ TRADITIONEL, UTRADITIONEL GADE FESTIVAL I LÜBECK