MIN UGE I BILLEDER #2

Mandag tog jeg hjem til mine forældre i Faaborg og skrev et langt indlæg om at jeg synes det er svært at være nogens kæreste (læs det her). Hos mine forældre spiser man altid som konger, og jeg vender hjem til Odense et par kilo tungere, men glad og med overskud og energi – det kan et par dage på landet af en eller anden grund altid give mig.

Tirsdag var jeg stadig i Faaborg og brugte dagen på at skrive og kigge i genbrugsbutikker og nyde min gamle hjemby. Jeg købte blandt andet den blomstrede kjole I ser ovenfor og ikke mindre end fire forskellige kager til min mor og jeg. Hvis man ikke kan beslutte sig for én, så må man jo tage fire ikke? Kagerne købte jeg iøvrigt hos en bager og ikke i en genbrugsbutik. Og så var jeg på obligatorisk svampetur med min far til vores tre yndlingsspots nær Faaborg – hvor vi var nødt til at sande, at vi ikke er de eneste der leder efter orange guld på de egne.

Onsdag gik mest med praktiske ting, arbejde og den slags – og så var jeg til Mads søsters fødselsdag, hvor forretten bestod udelukkende af ostebaserede snacks og hovedretten var dessert. Det var, selv sagt, en formidabel fest.

Torsdag læste jeg DETTE indlæg på Rockpaperdresses.dk og gik øjeblikligt igang med at lytte til hendes anbefalede podcasts. Slugte “Noget om Emma” og “Equinox 1985” inden for et par dage og imorges blev jeg netop færdig med at lytte til “LimeTown”. Noget om Emma er i en katerogi helt for sig selv og giver et lille fint indblik ind i en ung mands forelskelse og sorg – fiktion ganske vist, men stemmeskuespillet er helt eminent. Equinox og Limetown er to krimi/gyser podcasts som minder meget om hinanden. Igennem en kvindelig journalist der dokumenterer hendes oplevelser, laver interviews og bringer lyttere dybere og dybere ind i en sag, bliver historierne om henholdsvis en flok studenter der i 1985 forsvandt uden spor og en by i USA  hvis indbyggere forsvandt uden spor, fortalt. Limetown er amerikansk og kan findes på Itunes og Castbox osv. og det samme kan Equinox 1985, som er dansk og produceret af DR.

Fredag måtte jeg sande at mit afløb i køkkenet altså var stoppet. Og ret grelt tilmed. Jeg hældte både kogende vand og afløbsrens igennem rørene hele formiddagen, men intet virkede. Til sidst trak jeg et par gule gummihandsker op til albuerne og begyndte at skille rørene ad. Føj! Sort smuds og snavs af ubestemmelig oprindelse var alle vegne, men jeg holdt fanen højt og skrubbede til rørene skinnede både indvendigt og udvendigt. Så græd jeg lige på køkkengulvet fordi jeg ikke kunne finde ud af hvilke ender der passede sammen, da skidtet skulle samles igen. Endelig fik jeg alt på plads og tændte forventningsfuldt for hanen. Ti sekunder efter var vasken endnu en gang fyldt med vand, der ikke lignede at det havde planer om at suse ned igennem, de nu ellers nypolerede, vandrør. Denne gang græd jeg ikke, jeg var bare rigtig hidsig på en utroligt rolig måde – kender I det? Hvor man er helt stille og kalkuleret i sine bevægelser imens der bare bliver råbt “FUUUUUCCK!” inde i ens hoved. Sådan havde jeg det i et par minutter, så besluttede jeg at ringe til viceværten på mandag.

Lørdag gik med lidt af hvert – og mest af ingenting. Jeg fik sorteret og foldet alt mit undertøj, hvilket stort set aldrig er sket. Og så var jeg en tur i Bazaren her i Odense. Det er jeg gerne en gang hver eller hver anden måned, når jeg er løbet tør for forskellige uundværlige madvarer. Oyster sauce, svampesoya, risnudler, lidt blandet baklava, billige krydderier, nødder og en eller anden form for eksotisk juice – det er næsten altid fast inventar i min indkøbskurv.

Idag, søndag var jeg på en slags loppemarked. Loppemarkeder er noget mine søndage i mange år har været reserveret til, i i selskab med min mor. Og Anna havde for nogen tid siden nævnt et stort indendørs loppemarked der skulle ligge på havnen i Odense. Efter en tur på Google fandt jeg frem til navn og adresse på stedet som hedder Den Røde Fabrik. Det ligger et lille stykke ude af Havnegade, måske 200 meter fra Havnens Grill. Og jeg ved nu ikke om jeg synes butikken mindende særligt meget om de loppemarkeder jeg tidligere har været på, men der var mange fine ting. Det minder meget om Loppe Hallerne som også ligger her i Odense. Konceptet er, at forskellige kræmmere osv.  hver har en eller flere reoler hvor de kan stille deres ting på. Der er priser på alt og man tager bare hvad man skal bruge og betaler ved kassen. Ikke noget med at prutte om prisen og ikke nogen kræmmere der står og vil fortælle dig en eller anden åndet røverhistorie, der forvandler et nyt ikea skab til en værdifuld antikvitet- hvilket passer mig fint. Der var mange flotte retro ting til boligen og også lidt tøj – men priserne var lidt i den høje ende. Jeg fandt dog denne smukke gamle natkjole til 35 kroner, som jeg var nødt til at tage med hjem. Jeg har et eller andet for gamle natkjoler og blonder.