TING JEG HAR LÆRT SOM 20 ÅRIG

Om ikke særligt længe er jeg faktisk færdig med at være 20 år. Jeg fylder 21 på lørdag og det betyder egentligt ikke så meget andet, end at jeg nu må købe sprut lovligt i USA. Det er jo også meget fedt. Men det som i sandhed er fedt ved at blive ældre, er de erfaringer man gør sig, som man forhåbentligt (nogen gange) kan lære noget af. Det der med at blive ældre har altid fucket mig lidt op, lige siden jeg blev 16 har dét at blive ældre været lidt en blandet fornøjelse. Men jeg vil se det søde i det sure og ikke omvendt, så derfor får I her, en liste over nogle af de ting som jeg har lært de sidste års tid:

Vand reder alt.
Hovedpine? Vand.  Er du lidt sur? Vand. Uren hud? Vand. Træt? Vand.

PMS er seriøst.
It’s real og undertegnede er lige midt i sådan en omgang i skrivende stund. Det er oprigtigt talt blevet sådan, at jeg en uge inden det går løs, ikke helt skal tages alvorligt. For mit humør og temperament svinger virkelig gevaldigt og jeg skal holde tungen helt snorlige i munden, for ikke at fucke romantiske relationer og alt mulige andet op, bare fordi.

Squash er faktisk en fed nok grøntsag.
Ærligt talt, jeg ved ikke hvorfor jeg altid har været så grov overfor squash, men da jeg var lille ville jeg ikke røre ved det med en ildtang. Nu spiser jeg det flere gange om ugen – og det er genialt i spaghetti form!

De gule vingummier er aldrig gode.
I kender det måske. De sørgelige rester af en click mix ligger tilbage, der er lidt sukkerkugler med lakridssmag, måske et par labre laver, og gule vingummier. Og jeg, som er en vingummi-pige drister mig altid til at spise nogle af de gule i troen om at de jo slet ikke smager skidt. Men det gør de altså.

Der er en grund, til at folk bruger nøgleringe.
Jeg er nødt til at have en big-ass-furry-nøgleting sat sammen med min husnøgle og cykelnøgle, for ellers smider jeg dem simpelthen væk i tide og utide. Og så er det en pisse god idé, at have et fast sted at lægge sine nøgler. Som i ét eneste sted, hvor de konsekvent bliver smidt så snart man kommer ind ad døren.

Læbepomade, håndcreme, tyggegummi og elastikker. Ha’ det i tasken. Altid.
Seriøst, hvis bare man vænner sig til ikke at fjerne det fra håndtasken og flytte det med, når man lægger pungen i den nye taske, gør man virkelig sig selv en tjeneste. Der er faktisk slet ikke nogen grund til at lade være.

Det der med at være nysgerrig og gå til verden med et åbent sind, er evner du skal fodre og bevare.
Jo ældre man bliver, jo mere sikker bliver man (i hvert fald i nogle henseender) på sig selv og sine holdninger. Og det er godt, men det betyder ikke at man skal stoppe med at være nysgerrig eller åben overfor at høre hvad ander mener eller tænker. De ældre mennesker jeg kender, som jeg synes er aller sejest er dem der har holdt nysgerrigheden til livet og det anderledes ved lige – og det kræver nogle gange at man lige tager sig selv i nakken, også allerede som 20 årig.